Brænder du for at fortælle de små og store historier fra hverdagen? Er du skarp med både kamera og tastatur – og har du solid erfaring med Adobe-pakken og WordPress? Så er du måske vores nye kollega!
FGU Vest søger en kommunikationsmedarbejder med stærke visuelle og digitale kompetencer. Du bliver ansvarlig for vores kommunikation på sociale medier og skal hjælpe os med at formidle FGU's vigtige arbejde – i øjenhøjde med vores målgrupper.
På FGU Vest vægter vi høj grad af åbenhed og dialog, og du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi tør tænke anderledes, og hvor der er plads til opfindsomhed. Vi er kendetegnende ved en anerkendende tilgang, og værdier som fællesskab, tillid og rummelighed er bærende elementer i vores hverdag.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Ansvar for og produktion af indhold til sociale medier (tekst, billeder og video)
- Planlægning og eksekvering af SoMe-strategi
- Opbygning og vedligeholdelse af vores nye hjemmeside i WordPress
- Grafisk produktion til både print og digitale medier
- Deltagelse i kampagner, events og formidling af skolens aktiviteter
- Ansvar for indkøb af logotøj til ansatte og elever
- Sparring med ledelse og undervisere om intern og ekstern kommunikation
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring som kommunikationsmedarbejder eller lignende
- Er superbruger i Adobe Creative Cloud (InDesign, Photoshop, Premiere Pro m.fl.)
- Har styr på WordPress og grundlæggende webredigering
- Har flair for visuel formidling og kan tage gode billeder/video
- Kan arbejde selvstændigt og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Har interesse for uddannelsesområdet og unge som målgruppe
Personlige kompetencer:Du er smilende og serviceminded med stort drive. Du kan arbejde selvstændigt men også i teams. Du kan håndtere komplekse opgaveløsninger, herunder har du evnen til at prioritere opgaverne og udvise fleksibilitet i forhold til spidsbelastningsperioder.
Vi tilbyder:Vi tilbyder en unik mulighed for at være med til at udvikle og implementere vores strategi. Hos os er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi er kendetegnet ved et loyalt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor der er en uhøjtidelig stemning og højt til loftet.
Arbejdssted:Du vil være tilknyttet FGU Vest i Esbjerg, som dit primære arbejdssted, men der vil forekomme arbejdsdage på skolens øvrige adresser i Ribe og Varde.
Tiltrædelse:Stillingen, der er på gennemsnitlig 30 timer ugentligt, ønskes besat snarest og med tiltrædelse senest den 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og lt-medarbejdere (HK) (Modst.nr. 033-19) og de hertil indgåede lokalaftaler.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du uploade din ansøgning med CV samt eksamensbeviser senest den 25. august. Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Charlotte Tipsmark på tlf. nr. 2310 6531. Du kan læse mere om os på
www.fguvest.dk